Bare rolig – vi passer godt på dine oplysninger
Når du er kunde hos os, låner vi nogle af dine personlige oplysninger. Det gør vi for at kunne udarbejde de dokumenter, du har bestilt og dermed opfylde vores del af aftalen. Du kan nedenfor læse mere om, hvordan vi behandler og sikrer dine oplysninger.

Hvilke oplysninger har vi?
Vi skal kun bruge de oplysninger, som er relevante for at udarbejde de bestilte dokumenter. De oplysninger, som vi typisk skal bruge, er udelukkende almindelige oplysninger, som f.eks.:
• Fulde navn
• Fødenavn
• Adresse
• Fødselsdato
• Mailadresse
• Mobilnummer
• Fulde navne + fødselsdato på arvinger

Herudover registrerer vi følgende oplysninger:
• kundeoplysninger
• betalingsoplysninger
• ordrehistorik

Hvordan får vi oplysningerne?
Det er ikke sådan, at vi selv skaffer os dine oplysninger. Når du er kunde hos os, så giver du os selv de oplysninger, som vi skal bruge for at udarbejde de ønskede dokumenter. Vi indhenter altså ikke oplysninger om dig hos andre.

Dine oplysninger giver du os gennem vores sikre mailsystem. Du vil modtage vejledning i brugen heraf. Hvis du ikke ønsker at benytte vores sikre mailsystem til at give os dine oplysninger og til at kommunikere sikkert, er du velkommen til at sende dem til os på almindelig mail, oplyse dem pr. telefon eller sende dem med posten. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at almindelig mail ikke er en sikker kommunikationsform, og der vil være en risiko for at andre kan tilgå dine oplysninger. Det er derfor dit eget ansvar, hvis oplysningerne bliver opsnappet af uvedkommende.

Hvad bruger vi oplysningerne til?
Vi bruger dine oplysninger til at udarbejde dine dokumenter og oprette dig som kunde i vores systemer (altså i bund og grund til at opfylde vores aftale med dig). Vi bruger ikke dine oplysninger til andet, og vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjemand.

Hvor lang tid gemmer vi dine oplysninger?
Vi gemmer dine oplysninger, så længe det er nødvendigt for at udarbejde dine dokumenter. Når dit forretningsforhold med os er ophørt, gemmer vi dine oplysninger i yderligere fem år. Det sker for at leve op til vores forpligtelser i henhold til bogføring og årsregnskab. Dine oplysninger vil derfor blive slettet fem år efter udgangen af det regnskabsår, hvor vi har oprettet dig som kunde. I særlige tilfælde vil vi kunne gemme dine oplysninger i indtil 10 år efter sagens afslutning.

Databehandleraftaler
Vi har indgået databehandleraftaler med samtlige af de leverandører, som behandler dine oplysninger for os. Dette er for at sikre, at vores leverandører lever op til de gældende regler om persondata, og for at sikre at dine oplysninger er i sikre hænder. Vi har indgået databehandleraftaler med følgende leverandører:

• Leverandør af vores dokument- og sagsstyringssystem
• Leverandør af vores regnskabsprogram
• Leverandør af vores sikre mailsystem

Dine rettigheder
Ifølge Persondataforordningen har du følgende rettigheder:

• Du har altid ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi har registreret, herunder hvor de kommer fra, og hvad vi bruger dem til. Din indsigtsret kan dog være begrænset ved lov eller for at beskytte andre personers privatliv.
• Du har ret til at få urigtige oplysninger rettet.
• Du har ret til i særlige tilfælde at få slettet dine oplysninger inden tidspunktet for vores generelle sletning.
• Hvis behandlingen af dine oplysninger er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage.
• Du har ret til i visse tilfælde at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine oplysninger. Behandlingen af dine oplysninger kan dog være nødvendige, for at vi kan opfylde vores aftale med dig.
• Du har ret til at modtage de registrerede personoplysninger i struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format samt at få overført disse fra en dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Klageadgang
Hvis du er utilfreds med, hvordan vi registrerer og bruger dine oplysninger, kan du indgive en klage til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Dataansvarlig
Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, er:

NyboHansen ApS (Fairtestamente ApS)
Rodosvej 13
2300 København S
CVR-nr. 32 35 80 47
Mail: kontakt@fairtestamente.dk
Telefon: 53 53 90 44

Kontakt os endelig
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder eller har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte os på kontakt@fairtestamente.dk.

Ønsker du flere oplysninger, kan du få tilsendt en detaljeret oversigt over de oplysninger, vi behandler, herunder formålet og hjemmelsgrundlaget for behandlingen mv. Ønsker du dette, skal du blot sende en mail til kontakt@fairtestamente.dk og bede om at få tilsendt oversigten.